Servicestyrelsens logo Marselisborgcentrets logo
Forside
Antologi og konference
Temahæfte og faglig pixi
Artikler
Set i et kalejdoskop
På tværs af sektorer
Koordination nytter
Ord på forventningerne
Forældrene på banen
Musik, pc'er og MOVE
Brug for opkvalificering
MOVE
Netværk med muligheder
Mentorordning
Alvor om forældrene
Systematik - afgørende
Med Petö og COPM
Dagligdagens metoder
Udviklingsprojektet
Temadage
Slutrapporter
Projektoversigt
Projektnetværk
Medierne skriver
Kontakt
Links
_layout_spacer

Printvenlig version


Udviklingsprojekt - børn med hjerneskade

 

Af konsulent Tove Clemmensen Madsen, MarselisborgCentret

I 2002 iværksatte Socialministeriet i samarbejde med Marselisborg Centret et 5-årigt udviklingsprojekt for børn med hjerneskade. I den forbindelse er MarselisborgCentret i øjeblikket i gang med at opsamle og formidle viden om 16 projekter indenfor specialundervisning, socialområdet og rehabiliteringscentre for børn.

 
De 16 projekter er en af fire faser i udviklingsprojektet: ”Intensivering af indsats overfor børn med hjerneskade”. Som navnet antyder, er det overordnede formål at forbedre forholdene for hjerneskadede børn og deres forældre. Centrale er de tilbud, der vedrører træning og udvikling af børnenes fysiske, sociale og kognitive funktioner. Projektets fokus er derfor også på en bred vifte af tilbud, der berører børnehaver, specialundervisningstilbud, rådgivningscentre mv.

 
Baggrunden er, at mange forældre ønsker en større inddragelse i træningsforløbet af deres børn, og i samme forbindelse efterspørger de mere målrettede og intensive træningstilbud. Samtidig kræver en gruppe forældre landet over offentlig støtte til træning af deres barn i hjemmet – bl.a. efter den såkaldte Doman-metode.

 
Til støtte for de 16 projekter har Socialministeriet uddelt 11 mio. kr. I projekterne arbejdes med udviklingsaktiviteter indenfor specialundervisning og socialområdet – derunder daginstitutioner og rådgivningscentre. Desuden har et par rehabiliteringscentre for børn modtaget støtte til udviklingsprojekter. Overordnet arbejder projekterne med metodeudvikling og –afprøvning, større forældreinddragelse og bedre sammenhæng i tilbud. MarselisborgCentrets rolle er i den forbindelse at etablere netværk mellem projekterne samt at stå for opsamling og formidling af resultaterne i det samlede projekt.

 
Til grund for de 16 projekter ligger en udredning, som MarselisborgCentret foretog af den eksisterende indsats i amter, kommuner samt visse hjemmetræningsprogrammer. Udredningen var bl.a. baseret på forældres og fagpersoners erfaringer med forskellige indsatser. Resultatet af udredningen kan læses i ”Ny indsigt – ny indsats”. Publikationen indeholder en række forslag til udvikling på området. Centralt er at skabe større fleksibilitet i valg af tilbud, give bedre mulighed for at kombinere hjemmetræning med offentligt tilbud og understøtte forældreinddragelse. Desuden skal informations- og vidensniveauet styrkes og der skal etableres intensive træningstilbud indenfor det offentlige system.

 
Sideløbende med udredningen gjorde Socialministeriet det muligt for kommunerne at etablere forsøgsordninger i forhold til Servicelovens § 138. Det giver kommunerne mulighed for at yde økonomisk støtte til familier, der ønsker at træne deres barn i hjemmet. MarselisborgCentret afleverede i maj 2005 en evaluering af denne forsøgsordning under titlen: "Hjemmetræning af børn med hjerneskade". Af evalueringen fremgår det bl.a., at mange familier skifter fra Doman-metoden til andre metoder – herunder den beslægtede Family Hope- metode. Dertil kommer, at ca. halvdelen af forældrene foretrækker en kombination af hjemmetræning og offentligt tilbud (børnehave). Hovedparten af forældrene oplever forbedring af børnenes funktioner, og ordningen skaber større frihed for familien.

 
På baggrund af udredningen og forslagene i ”Ny indsigt – ny indsats” udmeldte Socialministeriet i 2004 en ansøgningspulje. Puljen blev delt ud til de 16 omtalte projekter, der geografisk er placeret over hele landet. Der blev afholdt en ”midtvejskonference” for projekterne og projektets følgegruppe d. 26. april 2006, og der vil blive afholdt afsluttende konferencer ved projektets afslutning primo 2007.

 
Sidste fase i udviklingsprojektet: ”Intensivering af indsats overfor børn med hjerneskade”, er nogle centrale initiativer fra Socialministeriet og Styrelsen for Social Service, der kan forbedre indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade.

 
For yderligere oplysninger kontakt projekt- og udviklingskonsulent Pia Løvschal-Nielsen, pia.loevschal-nielsen@stab.rm.dk, tlf. 8949 1227

 
Efterskrift

Tove Clemmensen Madsen, der hidtil forestod projektledelsen, fratrådte sin stilling på MarselisborgCentret 16.11.05 på grund af ny stilling i den kommende Region Midt. Projektledelsen er overdraget til projekt- og udviklingskonsulent Karen Wessel Fyhn, der har arbejdet som projektmedarbejder på udviklingsprojektet og derfor kender området.

 

Læs mere om det overordnede udviklingsprojekt:

Adresse:  MarselisborgCentret   P. P. Ørumsgade 11  DK - 8000 Århus C  Tlf: (+45) 89 49 12 00  Fax: (+45) 89 49 12 17