Af Inger Anneberg

Overgangen fra specialbørnehave til skole forløber ikke altid lige let for familier til et barn med hjerneskade. Fyns Amts Specialrådgivning for småbørn med handicap har valgt at sætte fokus på denne overgang ved at udvikle en model, som bygger på beskrivelse af god praksis – herunder også større involvering af forældrene.

Et er, hvad fagfolk tror, er det bedste for forældre til et hjerneskadet barn, når barnet står foran skolestart. Noget helt andet er måske, hvad forældrene mener, at familien og barnet har brug for.

Det er en af erfaringerne hos Fyns Amts Specialrådgivning for småbørn med handicap, hvor man er godt i gang med projekt: ”Modelforsøg vedrørende overgangen mellem specialbørnehave og skole for småbørn med hjerneskade.” I projektet er der sat særligt fokus på, hvordan forældrene kan blive medinddraget i forløbet.

- I mange tilfælde forløber overgangen fra specialbørnehave til skole for småbørn med hjerneskade uproblematisk. Men der er også forløb, som bestemt ikke er hensigtsmæssige. Årsagerne hertil kan være forskellige, for der er mange aktører i processen, og forløbet er derfor temmelig komplekst. Det er derfor vores mål, at modellen kan medvirke til, at forældrene får bedre overblik over hele forløbet og beslutningsgrundlaget. Med andre ord: Forældrenes retssikkerhed er i centrum, forklarer afdelingsleder og børneneuropsykolog Jytte Jessen.

Målgruppen i modelprojektet er otte børn fra specialbørnehaven Platanhaven i Odense. Alle børnene skal begynde deres skolegang august 2006.

- Selve indskolingsprocessen er godt beskrevet i mange forskellige sammenhænge, så vi har valgt at fokusere på, hvad der sker i året op til skolestart, forklarer Jytte Jessen.

Projektforløbet
Som igangsætter af modelforsøget startede man i foråret 2005 med et seminar, hvor alle faglige og administrative interessenter blev indbudt, dvs. børnehave, skole, fagfolk, (undersøgende psykologer og talepædagoger) PPR fra kommune og amt. 
På seminaret forsøgte man at afdække, hvilke forventninger de forskellige faggrupper og institutioner havde til processen og til hinandens roller. 

Dernæst blev der lavet fokusgruppeinterviews med forældrene, som blev bedt om at svare på en lang række spørgsmål vedrørende valg af skole, herunder:

• Hvornår meldte de første tanker om skolegang sig?
• Hvilken fagperson drøftede I skolegangen med?
• Har I overblik over den proces, der skal i gang?
• Hvad er vigtigt for jer i overgangen – for barnet?
• I hvor høj grad ønsker I selv at være aktive?
• I hvor høj grad ønsker I at andre tager over?
• Til hvem og hvordan vil I gerne videregive viden om jeres barn?
• Hvad er vigtigt, at skolen ved om jeres barn?

På baggrund af seminaret og interviews med forældrene blev der dernæst udviklet en beskrivelse af processen, som består af syv faser.

- Faserne skal opdele processen i nogle fokusområder i det år, der går forud for overgangen fra specialbørnehave til skolen. Det er disse fokusområder, vi nu har beskrevet og fulgt i et år for de otte børns vedkommende, forklarer Jytte Jessen.

De syv faser
De syv faser til brug i modelprojektet kom til at lyde således:

• Fagfolks generelle kendskab til hinandens tilbud skal sikres, fx via gensidige besøg, hvor folk fra børnehaven har besøgt forskellige skoler.
• Generel information til forældregruppen i form af et informationsmøde for forældrene, hvor psykologen fra amtet samt repræsentanter fra skolerne giver orientering om undersøgelsesforløbet, indhold i skoletilbud, visitationsprocessen mv.. På mødet udleveres en folder til forældrene om forløbet
• Undersøgelsesfasen, hvor der foretages en psykologisk og eventuelt en tale-sproglig undersøgelse. 
• Selve visitationen, der træffer afgørelsen om skoleplacering.
• Forældrene besøger specialskolen/specialklassen.
• Formidling af viden til skolen fra børnehaven – samt fra forældre og andre tilknyttede fagpersoner.
• Skolestart, indskolingsprocedure.

- Denne model har vi fulgt for de otte børn i projektet. Efterfølgende bliver modellen evalueret. Vi interviewer igen forældrene, når barnet er startet i skolen, og vi sender spørgeskemaer til de involverede skoler, specialbørnehaver og PPR kontorer, som bliver bedt om at evaluere processen, forklarer Jytte Jessen.

I september 2006 sluttes af med et samlet seminar for de samme fagfolk, som deltog i det indledende seminar.

Præcis proces er afgørende
Netop den nedskrevne proces i de syv faser tillægger Jytte Jessen stor værdi, fordi der ikke tidligere har været en beskrivelse af, hvordan proceduren for overgangen mellem specialbørnehave og skole kan se ud.

- Manglen på beskrivelse af processen tror jeg kan give grobund for meget divergens og uenighed – og især en uklarhed omkring, hvordan samspil i forløbet skal foregå. Derfor er vi gået meget stringent til værks. Vi tror, det skaber klarhed for forældrene, men også for alle andre involverede, når det gøres tydeligt på skrift, hvad der skal foregå hvornår, og hvem der gør hvad.

Jytte Jessen kan se på de foreløbige resultater, at forældrene meget ofte har været stærkt i tvivl om, hvordan processen med overgangen til skolen skal foregå, og hvilke muligheder de rent faktisk havde foran sig.

- Og løsningen ligger tilsyneladende ikke i, at man skal påbegynde denne snak med forældrene flere år før det er aktuelt. Det ser ud til, at forældrene ikke efterlyser en længere proces, men snarere en mere præcis proces med klar besked, helst kun igangsat et år i forvejen.

Ingen krise over skolestart
Forældre til småbørn med hjerneskade har deres hverdage rigeligt fyldt op, og faktisk ser det ikke ud til, at de er specielt kriseprægede over, at barnet nu skal i skole. De har generelt stor tillid til, at fagfolk gør deres bedste, forklarer Jytte Jessen.

Et af de områder forældrene går allermest op i, er at få konkret information om, hvem der har ansvaret for de mere omsorgsprægede behov, når barnet kommer i skole.

- Som et eksempel bekymrer de sig om, hvem der står klar til at hjælpe, hvis kørestolen ikke fungerer, o.l. Det meget omsorgsprægede fylder hos forældrene, også mere end jeg havde forestillet mig, siger Jytte Jessen.

Eksakte informationer savnes
De foreløbige erfaringer tyder på, at forældrene generelt følger sig underinformerede, især på områderne: 

• Hvem træffer hvilke afgørelser hvornår?
• Hvad er indholdet af de konkrete skoletilbud?
• Hvordan bliver barnets dagligdag, helt konkret, når det kommer i skole? 
• Hvem varetager de mere omsorgsprægede opgaver i skolen?

Mange forældre har heller ikke fornemmelse af, at de rent faktisk til en vis grad har et valg mellem forskellige skoletilbud.

- Valgmulighederne er som regel meget få, men når de er der, skal de også være reelle og tydelige for forældrene. Generelt kan informationerne op til skolestart gives langt bedre og tydeligere, end det sker i dag, for eksempel gennem en fast procedure og i et tværfagligt samarbejde mellem skolen, børnehaven og PPR, siger Jytte Jessen.

I henhold til Folkeskoleloven skal der foretages en undersøgelsens af barnets udviklingsmæssige niveau forud for skolegang, men det er ikke en undersøgelse, der ser ud til at bekymre forældrene, påpeger Jytte Jessen.

- Forældrene har generelt meget tillid til disse undersøgelser. Problemstillingen handler mere om gensidig information, om at bygge bro mellem de forskellige institutioner, for eksempel ved at sørge for at afholde møder, hvor alle er til stede samtidig. Men først og fremmest handler det om nå frem til en systematik i rådgivningen, for ellers kan det blive alt for tilfældigt, hvordan forældrene får deres informationer.

Evaluering og effekt
Jytte Jessen håber, at der bliver en klar effekt ud af modelprojektet, nemlig at videregivelse af viden fra institutioner til forældre bliver sat i system.

- Vi synes, det er et uorganiseret felt, som det ser ud i dag, fordi det er et område med mange aktører, og der er brug for at sætte mere styr på den strøm af viden, der skal gå fra den ene til den anden, understreger Jytte Jessen.

Evalueringen skal vise, om opdelingen i de syv faser giver mening, og modellen vil blive justeret ud fra de tilbagemeldinger der kommer.
- Jeg tror, modellen kan almengøres og blive til nytte andre steder i landet, og jeg håber, vi ender med en model, som andre kan blive inspireret af, siger Jytte Jessen.

Specialrådgivningen laver en slutrapport, som bliver offentliggjort her på www.boernmedhjerneskade.dk og som også vil kunne rekvireres i en trykt udgave.

Desuden har rådgivningen planer om at udarbejde en letlæst mini-udgave af resultaterne for de, der gerne vil have inspiration.

Læs mere om projektet:

• Folkeskolen.dk: "Klare meldinger letter skolestarten for børn med hjerneskade", 6/9-2006