Af Inger Anneberg

Styrkelse af brugen af musik, computerprogrammer og MOVE som redskab har været i fokus på Fjordskolen i Sønderjylland.

Forældrene har involveret sig mere specifikt i deres barns måde at kommunikere på – og er mere blevet mere bevidste om deres barns signaler.
Personalet har fået en oplevelse af, at eleverne kan lære mere end forventet.
Eleverne i projektet har udviklet sig meget i forhold til andre elever med lignende vanskeligheder, kommunikativt såvel som motorisk.
Det er nogle af hovedkonklusionerne i projektforløbet på Fjordskolen, specialskole i Sønderjyllands Amt, beliggende i Aabenraa.

I projektet blev der arbejdet med tre forskellige temaer, fordelt på tre arbejdsgrupper:

1. MOVE: Implementere nye arbejdsredskaber og praksisændringer i forbindelse med MOVE-programmet 
2. MUSIK: Skabe samspil og oplevelser, der styrker barnets udvikling af selvet gennem musiske aktiviteter
3. COMPUTERE: Virtuel træning og indsamling af viden vedrørende Personics udstyr til brug for projektets elever. Indsamling af viden om brugbare computerspil til elevgruppen

I alle tre grupper har forældrene været involveret. Projektgrupperne har bestÃ¥et af personale fra Fjordskolen, men forældrene har været inviteret til møder om hver gruppes tema. 

MOVE-programmet
MOVE-programmet har været benyttet på Fjordskolen siden 2003 med en terapeut som tovholder.

I projektperioden er arbejdet ført videre med de deltagende elever samt udvidet med en elev, i alt 7 elever. Alle involverede personalegrupper kan nu bruge MOVE analyse og skema, og projektet konkluderer, at eleverne har gjort tydelige fremskridt både kommunikations- og bevægelsesmæssigt.

I evalueringen fremgår det desuden, at forældrekontakten har udviklet sig meget under forløbet. Forældrene til den nystartede elev, der er kommet i skolen som 11-årig, er blevet opmærksomme på udviklingsmuligheder – de har fået nogle forventninger til deres barns kunnen. Fra at sidde/hænge passivt i kørestolen, kan eleven stå i ståstativ.

Generelt er forældrekontakten blev tættere i MOVE-gruppen, og forældrene er blevet mere opmærksomme på deres barns signaler og formåen.

I dag foreligger der et MOVE-skema for hver enkelt elev, som føres af skole, forældre og de, der har at gøre med elevens fritid. Det har imidlertid været vanskeligt at fuldføre dokumentationen over elevernes fremskridt, fordi nogle af samarbejdsparterne er faldet fra undervejs.

Musik
Erfaringen fra projektforløbet slår fast, at en musiskindgang til undervisning og samvær er et meget egnet redskab til at udvikle elevernes kommunikative formåen. Samspillet mellem børn og voksne blev meget intenst ved brug af musik.

I evalueringen skriver gruppen, at musiske virkemidler er et meget stærkt middel, fordi det gÃ¥r ind i det følelsesmæssige intense samspil, og det giver tæt kontakt mellem eleven og den voksne. 

Musikken har bevirket en personlig og praktisk-musisk udvikling hos deltagerne. Musikbegrebet har udvidet sig – man kan lave musik på alt: ting, elevens bevægelser, mimik og lyde. Efterfølgende har man på skolen kunnet se, at elever er begyndt at nynne/synge, når de får musiksymbolet og kommer ind i skolens musiklokale.

Talemaskiner bliver benyttet meget mere end før projektet, både til snakkebeskeder og til musikindslag mellem hjem og skole.

Computer
Gruppen, der har arbejdet med virtuel træning, har haft flere opgaver. For at undersøge omrÃ¥det har man været pÃ¥ besøg pÃ¥ andre skoler blandt andet i Ribe og Ã…rhus.  Dels har man været opsøgende omkring computerspil og afsøgt et bredt spektrum for at finde spil til alle aldersklasser, fra BH-klasse til 10.klasse, dels er der søgt efter programmer, hvor personalet kan lave undervisningsmateriale til den enkelte elev.

Forskellige programmer til multimediepræsentation er gennemgået og MediaMixer fundet bedst egnet til at lave præsentationer, der kan ses og bruges af eleverne og nemmest at komme i gang med.

Gruppen har også undersøgt hvad der er af elektronisk legetøj og materiale, der egner sig til Fjordskolens børn og udvalgt noget egnet, fx Paletto, der er et pædagogisk hjælpemiddel, hvor der allerede findes og kan indtales lyde, ligesom man har afprøvet AKKAplade, en motoriseret plade med skinnesystem til afprøvning af brug af elektrisk kørestol - og skrevet det på skolens ønskeliste.

Gruppen konstaterer, at det er vigtigt med godt lydudstyr til eleverne, og de kan individuelt have glæde af touchskærme og avancerede talemaskiner.

Brug af Personics
Gruppen har desuden arbejdet sammen med elever om at bruge Personics, et system, hvor computeren på storskærm afspejler barnets bevægelser. Få og små bevægelser får ting til at ske på skærmen og kan dermed være med til at stimulere barnets bevægelser, fordi det kan ske i et samspil med computeren.
Hver projektdeltager i gruppen har haft en projektelev fra sin egen klasse og et fast ugentligt tidspunkt, hvor man sammen har arbejdet med Personics. I evalueringen giver deltagerne et eksempel: En otteårig dreng havde billeder med hjemmefra, som blev lagt ind i programmet. Han har gjort brug af sine egne fotografier – og gennem Personics er det blevet klart, at han er bedst til at bruge sine hænder og kinder. Det er blevet gjort synligt, at han er bevidst om, at han kan bruge sine håndbevægelser til at styre en aktivitet.

Teenagerne var ikke ret interesseret i brugen af Personics, og personalet er blevet bevidst om vigtigheden af at vælge programmer, der motiverer de forskellige aldersgrupper.

Forældrene har været inviteret til møde om projektgruppens arbejde og om afprøvningen af Personics, ligesom de er blevet introduceret til MediaMixer. Forældrene har leveret billeder og lyde til afprøvningen af Personics.

Der er, som et slutprodukt, fremstillet en video samt foto og beskrivelser, samlet på en DVD med videoklip og beskrivelser af hver elev.

Vigtig erfaringsudveksling
Sammenfattende konkluderer skolens projektansvarlige Helen Gehrke, at samarbejdet i den afdeling, der har deltaget i projektet, er blevet tættere i projektperioden.

Der er indført emnedage fælles for alle elever, og dørene er blevet åbnet, eleverne kan flytte sig selv rundt i afdelingerne og gå på besøg. Skolen har ligeledes fået kontakt med andre institutioner, der arbejder med børn med lignende problemstillinger.

- Der er sket en erfaringsudveksling, som har været til gavn for personalets viden og pædagogiske arbejde, siger Helen Gehrke.

 

Fakta om Fjordskolen Fjordskolen i Aabenraa er en af Sønderjyllands Amts folkeskoler for børn i folkeskolealderen med behov for vidtgÃ¥ende specialundervisning. Baggrunden for henvisning til skolen er børnenes behov for en særlig tilrettelagt undervisning, som ikke kan gives i hjemkommunen. Det drejer sig om børn med generelle indlæringsvanskeligheder, børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme o.l.), børn med multiple handicaps, børn med bevægehandicap samt børn med tale-/sprogvanskeligheder. Eleverne undervises i klasser og pÃ¥ smÃ¥ hold, som dels er sammensat efter børnenes alder, dels efter deres undervisningsmæssige behov. Antallet af elever i en klasse eller pÃ¥ et hold kan variere fra tre til otte. For hver elev udarbejdes der en individuel undervisningsplan. Forældre, lærere, terapeuter og konsulenter drøfter mindst en gang om Ã¥ret den enkelte elevs situation og muligheder for udvikling. MÃ¥let er en optimal udvikling, som fremmer den personlige vækst pÃ¥ alle omrÃ¥der med henblik pÃ¥ et sÃ¥ selvstændigt, aktivt og godt liv som muligt. I skoleÃ¥ret 2006/ 2007 rummer skolen ca. 240 elever. Fra januar 2007 skal skolen overtages af Aabenraa kommune.  Læs mere pÃ¥: www.fjordskolen-sja.dk