Af Inger Anneberg

Stensagerskolen konkluderer, at MOVE som metode kan rykke børnene uventet meget – og skaber gode fælles rammer for personalet. 

Børnene er blevet fysisk stærkere og har fået nye færdigheder på de niveauer, de er på. Fagpersonerne har fået skabt en ramme om det tværfaglige samarbejde, og forældrene har fået ny viden i hverdagen omkring barnet. Men: Det er afgørende nødvendigt med en tovholder, hvis man ønsker, at alle skal arbejde i forhold til samme mål omkring børnene. Det er nogle af konklusionerne omkring projekt MOVE på Stensagerskolen i Viby. I projektet har skolen indarbejdet MOVE–metoden som et tværfagligt undervisningsprogram i både hjemmet, i SFO’en og i skoletimerne.

Projektet har været rettet mod en gruppe på syv børn med fysiske og psykiske handicap, hvor de fysiske handicap består af vanskeligheder i forhold til at sidde, stå og gå, om end i meget forskellig grad. Tanken har været, at MOVE som metode skal beherskes af alle de voksne omkring barnet, både fysioterapeuter, lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og til dels forældrene.

Baggrund og formål
MOVE (som står for Mobility Opportunities via Education) blev præsenteret for personalet på Stensagerskolen allerede for tre-fire år siden via besøg fra Geelsgårdskolen i Virum, en af de institutioner i Danmark, som har brugt metoden i mange år. En del af de ansatte på Stensagerskolen tog siden basiskursus i MOVE, heriblandt skolens fire fysioterapeuter.

- Det viste sig at være en god ramme for at arbejde tværfagligt med specielt nogle af børnene og deres motoriske udvikling. Derfor opstod der et ønske om at arbejde mere målrettet med MOVE, forklarer den projektansvarlige for MOVE-projektet i Århus, Hanne Rene, viceskoleinspektør på Stensagerskolen.

En del af børnene på Stensagerskolen har store motoriske vanskeligheder, der forhindrer dem i at udføre dagligdags funktionelle færdigheder. Mange af dem har risiko for at miste motoriske færdigheder i takt med, at de bliver ældre og fysisk større.

Formålet med MOVE-projektet på Stensagerskolen har været at støtte børn med multihandicap til at bruge deres krop funktionelt i hverdagen og dermed give mulighed for udvikling af deres fysiske kompetence, så børnene oplever en højere grad af selvstændighed og livsglæde. 

Ønsket har også været, at børnene kan bevare deres fysiske kompetencer i forbindelse med, at de vokser og bliver større. Desuden er projektet tænkt tværfagligt – målet har været at involvere flest mulige af personerne omkring børnene.

- Det tværfaglige samarbejde, som MOVE-projektet har skabt, er sådan set en sidegevinst set i forhold til, at det først og fremmest har handlet om at se børnene udvikle deres fysiske formåen. Vi har ønsket at få mindre fokus på pasning og pleje af de elever, der motorisk fungerer dårligst – og i stedet få sat fokus på, hvordan man kan udnytte pasning og pleje som en del af øvelserne i hverdagen. Når Kathrine fx skal skiftes, er der ikke længere ”bare” tale om at skifte hende, men om at det er en del af hendes træning, fordi hun fx selv skal gå ud til det sted, hvor hun skal skiftes, forklarer Hanne Rene.

Systematisk arbejde
MOVE lægger altså op til et mere systematisk arbejde med børnene, hvor man hele tiden med små skridt følger op på områder, hvor man gerne vil, at børnene skal udvikle sig. 

Susanne Vestergaard, fysioterapeut på skolen gennem de sidste 10 år og projektleder på MOVE-projektet, fremhæver flere fordele ved den fælles metode:

• Børnene har rykket sig – de er blevet fysisk stærkere og har fået nye færdigheder. Nogle har rykket sig på områder, hvor hverken fagpersonale eller forældre havde ventet det 
• Fagpersonerne har via MOVE fået skabt en ramme om det tværfaglige samarbejde, og det har givet nye muligheder
• Fagpersonerne har via MOVE som redskab fået mulighed for at arbejde med ikke-faglige fælles mål, som man kan tale sammen om i et almindeligt hverdagssprog  

Men hun pointerer også, at det er helt afgørende, hvis man indfører MOVE som et fælles fagligt redskab, at bruge en tovholder.

- Der skal være en person, som er ansvarlig for at holde fast i rammen, samle folk til møder, huske hvad det næste skridt er, justere, hvis det er nødvendigt.

Når man sidder i samme båd, er man tit tilbøjelig til at tro, at det nok er de andre, der ror! Derfor har man brug for en tovholder, som står for ansvaret, også hvis der sker personaleudskiftninger.
Susanne Vestergaard pointerer, at man desuden på Stensagerskolen har haft glæde af en række tiltag, som har fastholdt de konkrete mål i MOVE:

- Vi har arbejdet med handleplaner og med afkrydsningsskemaer for de enkelte børn i projektet. Det betyder fx, at vi har opstillet, hvor tit der skal øves, hvis et barn fx har et mål der hedder, at han/hun skal kunne stå alene i 60 sekunder. Handleplanen er beskrivelse af de daglige aktiviteter, hvor barnet har mulighed for at stå. I den er beskrevet, hvornår man gør det og hvordan. Dermed undgår vi, at vi som fagpersoner hele tiden får dårlig samvittighed over ikke at øve tit nok.

Et eksempel er en dreng, som i projektet fik som mål at gå med rollator – først i kort tid, siden længerevarende. Det endte med at ”gang med rollator” blev en integreret del af drengens hverdag - og målet er nu øget til at bruge rollator på ujævnt terræn.
Der er fokus på udvikling, og mange af børnene kan fint udvikle sig, men det kræver en stor ydre indsats, fordi det ikke altid kommer indefra, fra barnet selv. MOVE hjælper til at fastholde den ydre indsats. Men det skal naturligvis ske på den sikrest mulige måde for både barnet og personalet.

- Det drejer sig om mange gentagelser, når man arbejder med MOVE som metode, forklarer Susanne Vestergaard.

- Hvis et barns trivsel er præget af smerter, det virker ulykkeligt eller fx har mange epileptiske anfald, så kan det være svært at tænke udvikling. Man kan være nødt til at sætte øvelserne lidt i bero. I en sådan en periode må man vente på, at kroppen bliver klar igen, men det er vigtigt at være i gang, så vidt muligt barnet kan.

Arbejdsglæde
MOVE har forenet fagpersonalet på tværs af skole og SFO, hvilket har været en af de store fordele, siger både Susanne Vestergaard og Hanne Rene.

- MOVE er et værktøj, der arbejder med personlige mål. Målene udspringer altid af en aktivitet. Det har vi også tidligere arbejdet med, men det nye er måden, vi strukturerer det på – hvor vi holder fast i målene, sørger for gentagelse og arbejder mod samme mål, uanset faggruppe. Vi mødes om de ikke-faglige mål – og under dem ligger så de forskellige faglige mål, som de enkelte faggrupper selv arbejder med. Vores fælles ikke-faglige mål er måske, at et barn skal lære at kunne gå en bestemt afstand, købe ind og gå tilbage igen. Jeg kan, som fysioterapeut, godt have et mål sideløbende, som fx handler om udspænding af et barns muskulatur som noget, der er vigtigt, hvis han skal bevare sin bevægelighed, og på samme måde kan lærerne have et særligt fagligt mål, men det ikke-faglige mål, som barnet skal arbejde med, er vi fælles om, forklarer Susanne Vestergaard.

Hanne Rene supplerer:
- Det har skabt større arbejdsglæde med de fælles mål, fordi det faglige personale kommer på samme niveau i forhold til en bestemt metode og har samme forståelse af, hvad der skal gøres. Den tværfaglige kompetenceudvikling er på en måde en sidegevinst, vi har fået ud af projektet. Det har først og fremmest handlet om, at børnene skulle udvikle deres fysiske formåen, deres livskvalitet.  I det systematiske arbejde, som MOVE lægger op til, følger man meget mere op på de små skridt, der sker med barnet – og det giver en fælles arbejdsglæde.

Tankevækkende
Forældrene til de syv børn i projektet er blevet involveret gradvist – blandt andet ved at der er udarbejdet handleplaner til hjemmet. Også aflastningshjem og bo-institutioner er blevet inddraget gennem besøg af Susanne Vestergaard.

Både personalets erfaringer og forældrenes erfaringer med at bruge MOVE er blevet evalueret efterfølgende, og statusrapporten kan læses på skolens hjemmeside

En af de meldinger, der er kommet fra forældrene er fx, at de, efter indførelsen af MOVE som metode, oplever, at deres børn ikke er ”så små”, som de før har opfattet dem, og at børnene har rykket sig overraskende meget.

- Børnene har kunnet lære mere, end forældrene troede. Faktisk har de også kunnet udvikle sig mere, end vi som personale havde forventninger om. Det synes jeg er meget tankevækkende. Det tyder på, at vi selv lægger nogle barrierer ind over, hvad barnet kan lære – og at forældrene gør det samme, siger Susanne Vestergaard.
Et resultat af den positive evaluering er, at MOVE som metode nu indføres gradvis i andre klasser på Stensagerskolen, igen i et tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, lærere og fysioterapeuter og med forældrene inddraget, som dem der opstiller livsmål.

Læs mere om MOVE her:

• MOVE-internationals hjemmeside
• "Move i praksis", Videnscenter for Bevægelseshandicap, 2001, red. Else Søjmark m.fl.