- Artiklen blev også bragt i Ligeværd, årgang 26, december 2006

 Af Inger Anneberg

Mentorordningen ”Forældre hjælper forældre” er et forsøgsprojekt skabt i samarbejde mellem Århus Kommune, Landsforeningen Ligeværd, Spastikerforeningen og Hjerneskadeforeningen. Projektet er rettet mod forældre til børn med hjerneskade eller andre mentale dysfunktioner. Mentor-ordningen tilbyder støtte via telefonen, fra forældre til forældre.

- Hold det enkelt og på et niveau, der ikke er alt for forpligtende, for ellers finder I ikke nogen der vil stille op som mentorer. I skal huske på, at det er en forældregruppe, som i forvejen er hårdt belastet, så det må ikke være en ordning som er alt for omfattende og ressourcekrævende.

Sådan lyder en opsamling af nogle af de holdninger, der kom fra en gruppe af forældre til børn med hjerneskade. Gruppen blev interviewet forud for projekt ”Hvad gør forskellen?”, et projekt med fokus på støtte i netværket hos forældrene til børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade, sent udviklede børn eller børn med andre mentale dysfunktioner.

Projektet går ud på at etablere kontakt mellem nye forældre til børn med hjerneskade og en mentor. Med begrebet mentor forstår man i denne sammenhæng en person, der gennem én eller flere telefonsamtaler vil guide og hjælpe nybagte forældre gennem de udfordringer, de står overfor, når barnets livsbetingelser pludselig viser sig at være markant anderledes end de forventede.
I projektet hentes mentorerne fra tre forskellige samarbejdsorganisationer, nemlig Landsforeningen Ligeværd, Spastikerforeningen og Hjerneskadeforeningen.

Forældre vil gerne møde andre forældre
Socialrådgiver, cand.scient.soc. Elsebeth Krog Fønsbo fra Århus Kommune, Socialforvaltningen, er projektleder i projektet, som oprindeligt begyndte som et samarbejdsprojekt med Landsforeningen Ligeværd og som siden er udvidet til også at omfatte de to andre foreninger.

Hun forklarer, at ideen til projektet udspringer af MarselisborgCentrets rapport ”Ny indsigt, ny indsats”, hvor mange forældre efterlyste bedre støtte og en mere koordineret indsats i sagsforløbet.

- Rapportens erfaringer er udgangspunkt for vores projektansøgning, og siden er modellen i høj grad bygget på de udsagn og råd, der kom gennem fokusgruppeinterviews med forældre i projektets begyndelse. Vi forsøgte gennem fokusgruppeinterview at få svar på, hvad en mentorordning kan betyde og hvordan den kan se ud. Gennem Landsforeningen Ligeværd fik vi kontakt til 10-12 forældre, og deres udsagn gav os nogle retningslinjer:

• Præmissen for projektet, at forældre har gavn af og lyst til at møde andre forældre i en lignende situation, er vigtig! Der er helt klart et stort behov at møde ligesindede
• Det kan blive svært at finde mentorer, fordi denne forældregruppe i forvejen er stærkt belastet
• Metoden må ikke blive for omfattende og ressourcekrævende
• Metoden skal være enkel, og man skal som mentor have mulighed for at kunne sige nej tak. eller for at kunne bakke ud, hvis man ikke magter mere

Ud fra de råd, som kom fra forældregruppen, besluttede man i projektet at opbygge en mentorordning, som er baseret på telefonisk kontakt. Tanken er, at mentoren gennem en eller flere telefonsamtaler kan guide og hjælpe den nye forælder.

- Mentoren har tid til at lytte og tale med den nye forælder om de udfordringer, de står overfor. Han/hun er ikke en terapeut eller en professional behandler, men et menneske, der selv har stået i samme situation, og som kan lytte og vejlede. Håbet er, at det for nogle nye forældre kan give dem indblik i, at de kan få et godt liv, selv om deres barn har et handicap, og at de kan blive bedre rustet til at møde de professionelle og få et godt partnerskab med systemet, forklarer Elsebeth Krog Fønsbo.

Brugen af telefonmodellen er besluttet ud fra de råd, som kom fra fokusgruppeinterviewet.
- Ved at undgå den direkte personlige kontakt, tror vi, at mentorerne bedre kan overskue, hvad de siger ja til. De skal ikke sidde personligt overfor folk og forpligte sig på denne måde, for det vil der være mange som ikke har overskud og ressourcer til. Desuden bliver mentoren altid spurgt først, via Socialcentret i kommunen, om man vil påtage sig en ny familie. Hvis man i forvejen fx har sagt ja til tre familier og ikke overkommer en ny, har man lov til at sige nej, forklarer Elsebeth Krog Fønsbo.

Uddannelse til mentor
I projektets nuværende fase (september 2006) er det lykkedes at finde frem til syv forældre, som har sagt ja til at forsøge sig i mentorrollen frem til projektets udgang i juli 2007.

Som mentor skal man sige ja til at investere tid i tre samtaler af ca. en halv til en hel time for hver familie, man knyttes til. Hvor mange familier ad gangen man som mentor vil påtage sig en mentorrolle overfor, bestemmer den enkelte mentor selv. Indholdet af samtalen kommer ikke andre for øre. Såvel mentor som forældre, der kontakter mentor, kan opretholde fuld anonymitet.

For at blive mentor skal man deltage i et kursus, som er arrangeret over to aftener i oktober 2006. Hvis det lykkes at finde flere mentorer, vil der senere følge lignende kurser for nye mentorer/nye interesserede.

I kurserne kan alle interesserede erfarne forældre deltage, og ud fra kurset vælges mentorerne. Hvis kursuslederen i løbet af undervisningen finder frem til, at nogle forældre endnu ikke kan påtage sig mentorrollen, fordi de selv har for mange uafklarede spørgsmål eller af andre grunde, vil det være kursuslederens opgave at afklare det med dem. Kurset er altså i sig selv en rekruttering, og det skal sikres, at de, der ønsker mentorrollen, også er parate til det.

- Vi har tilrettelagt et program for uddannelsen, som vil klæde forældrene på til mentorrollen, fortæller Elsebeth Krog Fønsbo.

Kurset bygges op over følgende emner:

• Gennemgang af de typiske problemer som opstår i en familie med børn med et handicap
• Mødet med systemet – hvordan medvirker man til et godt partnerskab
• At kende sine egne smertepunkter og undgå at blande dem sammen med andres
• Forskel på mænd og kvinders reaktioner
• At være container for andre
• Hvad er gode råd – og hvad er dårlige?
• Afgrænsning mellem mentorers og den professionelles opgaver
• Det særlige ved telefonrådgivning
• Loyalitet og tavshedspligt
• Mestring af tab, sorg og krise
• Familie, venner og bekendte, hvordan kan de hjælpe

Information til forældrene
Information til forældrene om, at ordningen findes, er en vigtig del af projektet, og ligeledes skal der bred information ud om, at man kan blive mentor.

Her hjælper partnerskabet med de tre foreninger, som alle har påtaget sig at lede efter forældre, der kan tænke sig at blive mentorer. Desuden er der lavet to foldere:

1. Forældre hjælper forældre, folder om hvordan man som forældre til børn med hjerneskade eller sent udviklede børn kan få gavn af mentorordningen
2. Sådan kan du blive mentor, folder for andre forældre til børn med hjerneskade eller andre mentale dysfunktioner

- Vi vil sprede oplysningen om, at man kan få en mentor blandt andet gennem sygehusene og gennem de fire socialcentre i Århus Kommune. Hvert socialcenter skal have tilknyttet mentorer, og målet er, at man, hvis man som  ny forælder henvender sig til centrets socialrådgiver, kan blive henvist til en mentor, som har stået i samme situation som én selv. Ved at inddrage tre forskellige foreninger, hvor børnene har forskellige former for hjerneskader, håber vi, at vi kan dække området bredt ind, så vi kan matche forældre og mentorer bedst muligt, forklarer Elsebeth Krog Fønsbo.

Etniske forældre
En særlig udfordring på informationssiden ligger i at få kontakt til mentorer med etnisk baggrund. 

- De har slet ikke samme tradition og erfaring som danske forældre med, at man kan samles i foreninger. Vi forsøger derfor at få kontakt til erfarne forældre med anden etnisk baggrund gennem tyrkiske, arabiske og somaliske foreninger.

- Mentorer i denne gruppe skal kunne tale og forstå dansk, for ellers kan de ikke deltage i kurset, men i øvrigt er det ikke en forudsætning for at bruge dem som mentorer, at man som forældre kan dansk. Vi synes, det er en særlig udfordring at nå denne gruppe, men der er brug for det, og det er bestemt med i vores ambitioner for projektet. Vi får samtidig oversat informationsmaterialet om tilbudet til arabisk, somalisk og tyrkisk, forklarer Elsebeth Krog Fønsbo.

Ambitioner om øget netværk
En anden ambition i projektet er, at mentorordningen på sigt kan betyde, at de forældre, der bruger den, får opbygget et stærkere netværk generelt.

- Ved at finde mentorer, som i forvejen er medlemmer af de tre foreninger [Landsforeningen Ligeværd, Spastikerforeningen og Hjerneskadeforeningen], tror vi, at vi kan hjælpe nye forældre med at finde vej til disse foreninger – og dermed finde vej til endnu flere som er i samme situation, som dem selv. Vores ønske er, at de derefter evt. kan komme i grupper med andre forældre og på den måde øge deres netværk. Denne del skal de pågældende foreninger hjælpe med at holde styr på, forklarer Elsebeth Krog Fønsbo og understreger, at hele mentorordningen er baseret på tanken om frivilligt arbejde.

- Det er ikke meningen, at mentorer skal gå ind og erstatte offentlige, professionel hjælp til nye forældre eller være dem der guider folk gennem tilbud og muligheder. De opgaver, man skal løse, er nogle, man kan bidrage med i kraft af, at man er forælder. Man bliver ikke betalt for det, men kan dog få økonomisk støtte til telefonudgifter, fordi ordningen er baseret på telefonsamtaler.

Evaluering
Projektet skal evalueres løbende i perioden frem til juli 2007, men det endelig design for evalueringen er ikke færdigt endnu.

- Jeg forestiller mig blandt andet, at evalueringen kommer til at bygge på både mentorernes og forældrenes erfaringer, siger Elsebeth Krog Fønsbo.