Af Inger Anneberg

Otterup kommune, nu en del af Nordfyns Kommune, har mærket tydelige forandringer i den tidlige indsats og opsporing af børn med hjerneskade. Dels har kommunen etableret tværfaglige teams og dels har man forbedret samarbejdet med Specialrådgivning for Småbørn (er overgået fra Fyns Amt til Odense Kommune). For personalet har det betydet et stort løft, som man nu tager med sig over i den nye og større kommune fra 2007.

”Forandringsmodstanden har bestemt været til at tage og føle på, og det gik meget trægt i den første lange periode. Efter et halvt års tid fik vi etableret et tværfagligt visitationsteam. Den måde vi arbejder på nu er er meget accepteret og til stor gavn for vores brugere.”

Citatet strammer fra den rapport, som i slutningen af 2006 udkom under titlen ”Projekt vedrørende kvalificering af den kommunale indsats i forhold til småbørn med medfødt eller erhvervet hjerneskade”.

Det er Specialrådgivningen for Småbørn som har taget initiativ til projektet, som man valgte at gennemføre i samarbejde med Otterup kommune.

Målet med projektet har været at sætte fokus på kvalitetsudvikling og forandringsproces i den kommunale organisation blandt andet ved at videreuddanne personalet, udvikle et tværfagligt samarbejde på tværs af afdelinger samt ved at beskrive sagsgange og procedurer tydeligt. Desuden ønsker man at kvalificere indsatsen i Otterup kommune i forhold til børn med hjerneskade - med det mål at forbedre rehabiliteringen af børnene.

At målet er lykkedes fremgår af den rapport, der er skrevet om projektforløbet.

Især har etableringen af tværfaglige teams i Otterup kommune været et stort fremskridt, fremhæver afdelingsleder Flemming Schultz, Otterup Kommune.

- Det er et af de områder fra projektet, der fylder mest i vores bevidsthed, fordi det lykkedes at etablere disse teams. Efteruddannelsen har også været et mål, og det har bestemt været en tillægsgevinst ved projektet, at rigtig mange medarbejdere har fået nye kompetencer i kraft af den efteruddannelse, vi har tilbudt, men det allervigtigste er, at man gør sig klart, at det er rigtig mange faggrupper, som kan komme i berøring med de problemstillinger, der har med disse børn at gøre. Derfor skal man hele tiden tænke i en koordineret indsats, så man ikke går og behandler hver for sig, pointerer Flemming Schultz.

Konklusioner fra kommunen
De vigtigste konklusioner fra Otterup kommune og Specialrådgivningen for Småbørn lyder:

• Der er i projektperioden sket en opsporing og tidlig indsats over for relativt mange børn. Der er således henvist godt og vel dobbelt så mange børn i projektperioden som gennemsnittet pr år de seneste fem år
• Der er udarbejdet en samarbejdsmodel mellem Otterup kommune og Specialrådgivning for Småbørn, hvilket er et godt værktøj, som også har været med til at afstemme forventninger til hinanden til et realistisk niveau. Formålet er at gøre tydeligt, hvem der gør hvad hvornår
• Der er etableret et tværfagligt team, som primært fungerer som visitationsteam, men som fra sommeren 2006 også fungerer som et konsultativt team. Det er besluttet at udnævne tovholdere på de enkelte sager, tovholdere, der er primærpersonen i forholdt il forældrene, og det er en løsning, som de forældre, der er visiteret via teamet i 2006 har udtrykt stor tilfredshed med
• Der er påbegyndt en proces i kommunen med at udvikle klare sagsgange og procedurer, blandt andet ved udarbejde et visitationsskema med beskrivelse af, hvilke oplysninger der ønskes i forbindelse med visitation i det tværfaglige teams
• Med hensyn til dialog og information med forældrene er der sket små skridt i den rigtige retning, men området har kun haft begrænset fokus fra Otterup Kommune i projektforløbet. Det er styregruppens vurdering, at der har været for mange punkter, som skulle bearbejdes og afklares internt i kommunen. Tiden har således ikke været rigtig moden til at tage fat på dette område.

- Der er ingen tvivl om at vi hidtil har været for sent ude med at opspore disse børn, men der er intet fagligt eller diagnostisk belæg for, at de ikke skulle kunne findes tidligt. Derfor er det helt klart også en politisk målsætning i den nye Nordfyns Kommune, at der skal lægges vægt på en tidlig opsporing af problemerne og en tidlig indsats. Det sker ud fra den simple erkendelse, at alt andet lige, så vil en tidlig indsats spare udgifter senere, og effekten – både for børn og forældre – er helt klart bedre. Familierne får et bedre tilbud ved tidlig opsporing, det har vi erfaret i projektet, siger afdelingsleder Flemming Schultz.

Forældrenes rolle
I projektet er der blevet lavet interviewundersøgelser både med forældre i kommunen og med personalet på området.
Forældrene giver tydelig udtryk for frustration. En af forældrene er i rapporten citeret for følgende udsagn:

”Jeg har indtalt besked på hans telefonsvarer, men har stadig ikke hørt noget efter seks uger – så orker du bare ikke mere...”

Et andet citat lyder:

”Da jeg ringede til pladsanvisningen for at snakke om en bedre børnehaveplads, fik jeg at vide, at de jo ikke kender barnet, selv om de har fået en rapport fra Specialrådgivningen 14 dage før. Men hun var ikke med til det koordinerende møde. De fortæller at de vil koordinere indsatsen, men det fungerer ikke...”

- Jeg tror på, at vi fremover vil få et bedre samarbejde med forældrene, fordi vi i kraft af projektets erfaringer er blevet langt mere opmærksomme på værdien af at lægge en samlet, tværfaglig plan for disse børn. Det vil blive en fordel for alle parter, også for forældrene, siger psykolog i PPR i Otterup kommune, Claus Jacobsen.

Claus Jacobsen kom til Otterup kommune for tre år siden, og dengang slog det ham, at PPR alt for sent fik kendskab til denne børnegruppe.

- Vi kom ind alt for sent, ofte først når en række andre specialister havde været i gang. Først når pædagoger, ergoterapeuter mfl., havde været aktive, blev vi bedt om at se på, hvad disse børn havde med i bagagen. Jeg var målløs over, hvor lidt tværfagligt samarbejde, der var i kommunen og hvor lidt vi blev inddraget, husker Claus Jacobsen, som af samme grund hilste projektet meget velkomment.

Positivt samarbejde
I dag fremhæver han det tværfaglige visitationsteam som et af de meget positive resultater af projektet.

- Hos PPR har vi nu fået et samarbejde med børne- og ungeforvaltningen i kommunen, som vi ikke havde tidligere. Vi holder nu faste visitationsmøder, og selv om mange frygtede, at det ville være meget ressourcekrævende, så har det vist sig, at det faktisk er omvendt. Vi sparer ressourcer ved at have møderne i en fast struktur, det giver et helt andet og meget mere planlagt forløb for børnene og deres forældre. Vi ser langt flere sager på et tidligt tidspunkt nu, og det bedste er nok, at de forskellige faggrupper faktisk har fået øje på hinandens ressourcer, forklarer Claus Jacobsen og fremhæver som et eksempel, at kommunens sagsbehandlere nu er klar over, hvem de skal trække på af fagfolk, så de fra begyndelsen kan indhente hjælp fra de rigtige.

- Vi tænker langt mere tværfagligt nu, og det vil jeg gøre alt for at holde fast i, når vi overgår til en ny og større kommune. Det kræver dog, at man sørger for at fx nye sagsbehandlere får en ordentlig orientering om, hvad og hvem de kan trække på, så de gør det rigtigt fra begyndelsen. Da vi begyndte på projektet var der virkelig store kulturelle barrierer mellem de forskellige grupper og alle holdt på deres, henviste til deres egne lovregler, mv. Det er vi kommet ud over, selv om det har været en hård kamp. Nu begynder vi faktisk at se en klar effekt. Børn, som før ville være blevet opdaget langt senere, får vi nu tidligt frem i systemet, forklarer Claus Jacobsen, der dog efterlyser et enkelt område, han gerne så endnu mere inddraget, nemlig kommunens dagplejere.

- Det er et felt, hvor vi ikke har omsat de nye samarbejdsmuligheder i praksis. PPR’s psykologiske viden er delvis ukendte i dagplejesystemet. Vores tale- og hørekonsulent holder fx løbende møder og giver råd og vejledning i dagplejesystemet, men den pædagogisk-psykologiske viden fra psykologerne er ikke en del af disse drøftelser. Det kan fx have den konsekvens, at hvis der blandt for tidligt fødte børn er børn med særlige behov, så risikerer de først at blive opdaget, når de forlader dagplejen og begynder i børnehaven. Det er alt for sent at fange dem dér, når de kunne være set i dagplejen, understreger Claus Jacobsen.

Han pointerer også, at endnu et aspekt er vigtigt, hvis erfaringerne fra Otterup kommune skal leve videre i den nye Nordfyns kommune:

- Vi skal sikre os, at ledelsesniveauerne i den nye kommune er med: At de kan se det væsentlige i det tværfaglige samarbejde, som vi nu har bygget op, slutter Claus Jacobsen.

 

Otterup Kommune er en mindre nordfynsk kommune med ca. 11.000 indbyggere beliggende op til Odense kommune. I kommunen er der godt 900 børn i alderen 0-6 år. Fra 1. januar 2007 sammenlægges Otterup Kommune med Bogense og Søndersø Kommune og bliver til Nordfyns Kommune. Specialrådgivningen for Småbørn er en tværsektoriel, tværfaglig amtslig rådgivning for småbørn med handicap og forsinket udvikling. De fynske kommuner har mulighed for at henvise børn, som menes at have et vidtgående funktionshandicap til en nærmere rådgivning. Specialrådgivningen for Småbørn fortsætter efter 1. januar 2007 som en fælleskommunal rådgivning med Odense kommune som entreprenør.