Af Inger Anneberg

Er Goal Attainment Scale (G.A.S) en brugbar metode til at involvere forældre ved fastlæggelse og præcisering af individuelle og tidsafgrænsede mål?

Dette spørgsmål udgangspunkt for et projekt fra Småbørnscentret i Århus Amt (fra 2007 Region Midtjylland) og svaret er et klart ja. GAS som metode til at fastlægge konkrete mål for barnet motiverer forældrene til at komme på banen, og selv om metoden er tidskrævende, er den særdeles egnet til at gøre fælles opgaver omkring barnets træning konkret for både forældre og fagpersonale.

Langt de fleste forældre ønsker i høj grad at blive inddraget i fagpersoners og sagsbehandlerens planer med deres barn.
En af de metoder, der kan inddrage forældrene er at arbejde med målsætning for barnet ved hjælp af Goal Attaintment Scaling, her forkoret til GAS.

Denne målsætningsmetode har Småbørnscentret i Århus Amt arbejdet med i et projekt siden 2005, og metoden er blevet så godt modtaget blandt forældre og personale, at planen nu er at fortsætte med at bruge GAS i fællesskab og samarbejde med de familier, der henvises til centret.

Småbørnscentrets projekt indeholdt tre formål:

• At sikre, at forældre er en aktiv part i en tidsafgrænset og individuel målsætning
• At ansvar for arten af indsats præciseres mellem forældre og fagpersoner
• At dokumentere effekt af indsatsen ud fra de opstillede mål

12 familier – alle nyhenviste – med børn i alderen 0-4 år har deltaget i projektet, alle med børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade. Seks af børnene i projektet havde diagnosen CP, et af børnene Rechlingahusen, en har Corpus Callosum Agnosi og fire børn var under udredning for ADHD, psykomotorisk retardering mm.

I projektet var forløbet bygget op, så nyhenviste børn og deres forældre blev tilbudt en indledende samtale med relevant personale fra Småbørnscentret. På mødet blev der givet en gensidig orientering.

På baggrund af forældrenes behov og forventninger og med WHO’s ICF som referenceramme, blev der udarbejdet en foreløbig handlings- og samarbejdsplan. Fra begyndelsen har projektet været tænkt tværfagligt, fordi problemfeltet hos børn med hjerneskade oftest er meget komplekst.

- Vi har hidtil brugt GAS i de enkelte faggrupper, og også forsøgt os med en vis tværfaglighed, men i dette projekt har vi konsekvent sammensat personalegruppen, så den var tværfaglig. Hver gang et forældrepar har haft møde med personalet, har vi sammensat det, så der dels deltog en terapeut (ergo- eller fysio) dels en pædagog eller en musikpædagog. Vi gør det, fordi vi ønsker at fokusere på både den motorisk/kognitive og den sociale/kontaktmæssige side hos barnet, forklarer Britt Østrup, ergoterapeut og en af de fire fagpersoner, der har deltaget i projektet.

Ved at begynde med ICF som overordnet referenceramme har personalet ønsket at sikre, at man kom hele vejen rundt om barnet, dets omgivelser og familie.

- Det er ikke nok at fokusere fx på den fysiske funktionsnedsættelse, som et barn kan have. Vi skal hele tiden huske de øvrige problemstillinger, herunder kontakten til andre børn, den sproglige udvikling, barnets hverdag – hvordan bliver han/hun passet osv. Der er en række andre aspekter end selve diagnosen, vi skal inddrage, påpeger Britt Østrup.

Efter den indledende samtale i projektet foretog de relevante faggrupper en mere uddybende undersøgelse af barnet.
Bagefter blev undersøgelsen gennemgået med forældrene, og i fællesskab blev der dernæst udarbejdet funktionelle mål. Som metode til præcisering og graduering af målene blev anvendt Goal Attainment Scale (GAS). Denne metode indebærer, at man max skriver fem konkrete mål ind i GAS skemaet – med en dato for opfølgning. Målene rummer et vist antal trin, som skal være små og konkrete, og på skalaen er de gradueret over fem trin, fra ”mindre end forventet..” til ” meget bedre end forventet”.

Fordeling af rollerne
Samtidig med at forældre og personale fandt frem til de konkrete mål for barnet, fordelte man også rollerne mellem sig.
Det blev aftalt, hvordan forældrene kunne og skulle stimulere barnet, og hvordan arten og udstrækningen af fagpersonalets indsats skulle være. Personalet i børneinstitutionen indgik også i nogle familiers målsætning og påtog sig deres egne opgave i forhold til stimulering af barnet efter bestemte mål.

- I langt de fleste tilfælde har forældrene, og vi været helt enige om, hvilke mål der skulle arbejdes efter. Men vi har da også eksempler på, at forældre ønskede sig, at der blev sat andre mål, end dem fagpersonerne gik efter, forklarer Britt Østrup.

To typer forskellige mål kunne godt sættes i gang samtidig, fx et mål som handlede om kommunikation/kontakt og et andet mål, som handlede om balance.

Ved hvert mål fastsatte man en tidsramme for, hvornår der skulle ske opfølgning. I projektet var rammen mellem møderne sat til tre måneder, men Britt Østrup understreger, at denne tidsramme fremover bør være individuel og sættes ud fra det enkelte barns behov og udvikling.

På det aftalte tidspunkt for opfølgning drøftede de involverede fagpersoner med forældrene, hvad der var blevet opnået og på hvilket niveau - ud fra den graduerede målsætning. Man gjorde status over indsats og aktiviteter, der var blevet ført ud i livet – hvad havde virket og hvad havde ikke virket. Sammen med forældrene blev der dernæst fastsat nye reviderede mål og en ny opfølgningsdato.
I hele forløbet har udarbejdelsen af konkrete mål været fulgt af vejledning til forældrene i, hvordan de skulle arbejde med disse mål.

- Det er naturligvis helt afgørende, at denne vejledning følger med og bliver givet af de relevante fagpersoner til forældrene eller personale, der samarbejder om målene. Målene er konkrete, men hvordan man når disse mål, hvad man skal gøre sammen med barnet for at nå derhen, det kræver vejledning i hele forløbet. Forældrene – og ligeledes fx pædagogerne i barnets institution – får tilsendt de mål, de skal arbejde med, i et skema. Vi skriver også til dem, når der er gjort status og nye mål er oprettet. Vejledningen foregår enten her på Småbørnscentret, i barnets institution eller hjemme hos familien, forklarer Britt Østrup.

Utroligt god respons
Evalueringen af projektet har vist, at forældrene er meget positive over for brugen af metoden.

- Jeg synes selv, at det har været noget af det mest positive i forløbet, at forældrene faktisk er kommet langt mere på banen. Det har virket som om arbejdet med målsætning for barnet har motiveret dem til at gå mere aktivt ind i forløbet, forklarer Britt Østrup og peger på, at det i høj grad har handlet om, at det er forældrene selv, der har valgt, hvad der skulle arbejdes med.

- Brugen af GAS har betydet, at rollefordelingen er blevet meget bedre og klarere. Man ved, hvad man skal arbejde med, men også hvad man IKKE skal arbejde med i forhold til barnets udvikling. Det har givet en langt bedre dialog med forældrene, og det har været med til at afstemme forventningerne. For nogle forældre kan det være meget svært at forstå, at barnet ikke kan så meget, men når vi arbejder med helt konkrete mål bliver det langt mere synligt. Det betyder samtidig, at forældrene får bearbejdet, at målene nu engang er som de er, forklarer Britt Østrup.

Evalueringen viser da også, at ni ud af de 12 forældrepar har ønsket at fortsætte med at udarbejde GAS-mål for deres børn, og det får de også mulighed for, selv om projektet er afsluttet.

Tidskrævende arbejde
- Vi vil gerne have brugen af GAS indført som en fast rutine på Småbørnscentret, forklarer Britt Østrup.

Hun er imidlertid ikke i tvivl om, at indføringen af GAS som metode er et tidskrævende arbejde, fordi det tager lang tid at lære at arbejde med helt præcise mål i en gradueret skala, hvor man også skal lære at skille tingene ad, fx kan man ikke arbejde med to forskellige genstande inden for samme mål, de skal have hver sit.

- Det har kostet tid at lære det, men jeg tror faktisk, man får al den tid igen senere. På sigt tror jeg, at brugen af metoden er tidsbesparende, fordi man opnår så meget mere i selve forældresamarbejdet, og den tid det tager at indføre metoden er altså rigtig godt givet ud, understreger Britt Østrup.

 

De har været med i projektet: Helle Østergaard, fysioterapeut Lise Krarup Kristiansen, musikterapeut Ellen Kragh, småbørnskonsulent Ruth Norling Schmidt, ergoterapeut og projektleder